Om forestillingen


En familieforestilling af Flemming Jensen med musik af Hans Dal efter DR's julekalender
"Det er risengrød, der gør næsen rød.."

Oplev familiemusicalen "Nissebanden i Julemandens Land" i TELTET på Bakken fra den 21. november 2020. Kom med Nissebanden på rejse til det mytiske Grønland, til Julemandens Hus - og de forsvundne stjernesten.

Glæd dig til en skøn historie, fremragende sange, nisser og magi, når familieforestillingen "Nissebanden i Julemandens Land" kommer til TELTET på Bakken i november og december 2020. Kom i julestemning og syng med på Risengrødssangen og alle de andre Nissebande-sange i selskab med de kendte nisser fra DR's julekalender, der er blevet synonym med jul for tre generationer. 

Tag med Nissebanden til Julemandens Land
Pigen Puk bor i Holme-Olstrup. Hendes far, Fornøje-Frederik, er vild med at tjene penge, men Puk er mere vild med bøger - specielt dem, som handler om nisser. Og i år er der virkelig brug for nisser i Holme-Olstrup. Julestemningen og juleglæden er nemlig væk. Og uden glæde ingen jul, det ved enhver nisse.

Heldigvis kommer Nissebanden til undsætning. Lunte, Gemyse, Skipper og Hr. Mortensen finder Puk, der er en god og kvik hjælper med det helt rette nissesind. Sammen tager de ud på en farefuld færd til Julemandens Land for at redde julen.

Læs mere om de medvirkende længere nede på siden.

KØB BILLET HER

FÅ ET GRATIS TURBÅND TIL JUL PÅ BAKKEN
- KØB BILLET INDEN 1. MARTS 2020

Gælder ved køb og betaling af billetter til Nissebanden inden den 1. marts 2020.
Værdi kr. 169,00 i forhold til køb af turbånd på dagen.
SPILLEPERIODE
Lørdag den 21. november - Søndag den 20. december 2020

ALDER
Nissebanden i Julemandens Land er en familieforestilling. Anbefalet fra 5 år.
Kan mindre børn sidde stille under forestillingen, er de naturligvis velkommen. Dette er for at sikre den bedste oplevelse for alle i teltet.

VARIGHED
Ca. 2 timer inkl. pause

BILLETPRISER
Voksne - kr. 675,- / Unge under 25 - kr. 500,-
Voksne - kr. 395,- / Unge under 25 - kr. 325,-
Voksne - kr. 335,- / Unge under 25 - kr. 265,-
Voksne - kr. 275,- / Unge under 25 - kr. 205,-
Voksne - kr. 225,- / Unge under 25 - kr. 155,-

For kørestolspladser, kontakt TELTET på Bakkens billetkontor på 3963 3802.

Menuer

"Det er risengrød, der gør næsen rød"
Særpris på Show og Menu


Oversigt over salen

Se TELTET på Bakkens salsplan
og find de bedste pladser i teltet

Læs mere


NISSEBANDENS GULDPAKKER

Få hele oplevelsen med og få en sjov dag på Bakken med blandt andet en frokost på Jernbane Restauranten, et turbånd til Bakkens forlystelser og selvfølgelig en billet til Nissebanden i Julemandens Land. Der er guldpakker til både voksne samt børn og unge under 25 år.

Guldpakke - Voksne
  • Billet til Nissebanden i bedste kategori
  • Menu med julens favoritter på Jernbane Restauranten
    Se menuen
    Drikkevarer tilkøbes på dagen
  • Velkomstpakke i teltet 
    - en forfriskning og en snack
  • Turbånd til Jul på Bakken
Kr. 675,- per person

Guldpakke - Børn & Unge under 25
  • Billet til Nissebanden i bedste kategori
  • Menu med julegrød og godter på Jernbane Restauranten
    Se menuen
    Drikkevarer tilkøbes på dagen
  • Velkomstpakke i teltet
    - en forfriskning og en slikpose
  • Turbånd til Jul på Bakken
  • Nissebanden-plakat
Kr. 500,- per person

KØB GULDPAKKEN HER


Gensyn med Nissebanden-skuespillere
Det er Nissebandens far Flemming Jensen, der har skrevet forestillingen, så den passer som hår i hue til det opvarmede scenerum under teltdugen, der omdannes til et eventyrligt vinterlandskab i bedste Nissebande-stil.

2020-udgaven af Nissebanden byder på et gensyn med hele to af nisserne fra DR's ikoniske julekalender. Den risengrødsspisende og smørklatkastende grødnisse Lunte tog Flemming Jensen sig i sin tid af. Det gør han ikke mere. Han er med egne ord blevet for tyk - selv til dén rolle! Han spiller i forestillingen Fiffig-Jørgensen. Rollen som Lunte er i stedet overladt til Kim Hammelsvang, der blandt andet har slået sine folder i Det Ny Teaters mange musicals.

Ann Hjort, der smeltede alles hjerter som nissepigen Puk, vender tilbage til forestillingen, denne gang i en ny rolle, mens den unge talentspire Kathrine Lemmeke Madsen spiller rollen som Puk. Det bliver i familien, når rollen som Gemyse, der i julekalenderen blev spillet af Kirsten Peuliche, nu bliver spillet af hendes datter Sofie Pallesen. Derudover kan både børn og voksne glæde sig til at se Peter Gilsfort som Hr. Mortensen, Thomas Mørk som nissen Skipper og Pernille Schrøder som fru Fiffig-Jørgensen. 


Medvirkende
Puk: Kathrine Lemmeke Madsen
Lunte: Kim Hammelsvang
Gemyse: Sofie Pallesen
Hr. Mortensen: Peter Gilsfort
Skipper: Thomas Mørk
Fiffig-Jørgensen: Flemming Jensen
Fru Fiffig-Jørgensen: Pernille Schrøder
Bibliotekaren: Ann Hjort

Samt alle børnene fra Holme-Olstrup - 
og ikke mindst børnene fra Julemandens Land.

Instruktion og manuskript: Flemming Jensen
Musik: Hans Dal
Kapelmester: Lars Fjeldmose


Cirkusrevyen A/S
Dyrehavsbakken, Telt 85 
2930 Klampenborg

CVR-nr: 45 15 84 11

info@cirkusrevyen.dk   

Billetkontor - Tlf. 3963 3802 - Hverdage kl. 12.00-16.00

Administrationskontor - Tlf. 3963 4630 - Hverdage kl. 12.00-16.00



Tilmeld dig TELTET på Bakkens nyhedsbrev
Vær blandt de første til at høre nyt om arrangementer i teltet, muligheder for at købe billetter før alle andre samt nyheder og særlige tilbud. Nyhedsbrevene kan til enhver tid frameldes igen.
 

Kosmorama & Korsbæk

Kosmorama & Korsbæk

Oplev danske filmklasikkere



Teltet på Bakken anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet. Læs mere om Cookies


OK